Flertal er klar til at se på regelændring, så store partier ikke kan få flere mandater, end stemmerne giver
Et flertal i Folketinget ønsker at ændre valgloven, så store partier ikke får en fordel.
Det skriver TV 2, efter at Altinget lørdag skrev, at flere partier var åbne over for at ændre reglerne.
Både Danmarksdemokraterne og Dansk Folkeparti melder sig over for TV 2 klar til at ændre loven.
Altinget skrev lørdag, at regeringspartierne Venstre og Moderaterne samt Liberal Alliance, SF, Alternativet og Enhedslisten var åbne over for at se på en regelændring.
– Lige nu forholder det sig sådan, at man favoriserer de store partier. Det er ikke fair, så derfor er vi åbne over for at ændre loven. Jeg kan i hvert fald ikke se, hvad argumentet skulle være for ikke at lukke de huller, siger Moderaternes politiske ordfører, Mohammad Rona, til Altinget.
Dermed tegner der sig et flertal udenom Socialdemokratiet. Partiet har over for TV 2 ikke ønsket at komme med en kommentar.
Socialdemokratiet er med 50 mandater det største parti i Folketinget. Og ifølge blandt andre professor emeritus i statskundskab Jørgen Elklit er det særligt store partier, som drager fordel af den nuværende valglov.
Det har han sammen med Sebastian Holdum, som er selvstændig data scientist, og Frederik Ravn Klausen, som er postdoc i matematik ved Princeton University, blandt andet uddybet i en kronik i Politiken i juli.
Her lyder det, at Socialdemokratiet ved valget i 2022 fik et mandat mere, end partiet rent stemmemæssigt var berettiget til.
Det skyldtes ifølge de tre forfattere til kronikken primært reglen om kredsmandaternes såkaldte endelighed.
Ved folketingsvalg fordeles både såkaldte kredsmandater og tillægsmandater.
I alt fordeles 135 kredsmandater ud fra stemmeandele i hver storkreds. Herefter fordeles 40 tillægsmandater for at sikre, at de endelige mandater stemmer overens med stemmerne på landsplan.
Men da kredsmandaterne er endelige, kan de ikke flyttes rundt, efter at de er tildelt et parti. Heller ikke, hvis der ikke er nok tillægsmandater til at udjævne forskellen.
Da det er lettere for store partier at få kredsmandater, er det et princip, der giver en fordel til de største partier.
Jørgen Elklit, Sebastian Holdum og Frederik Ravn Klausen skriver i kronikken og i en videnskabelig artikel om samme emne, at Venstre i 1947 fik otte mandater mere, end partiets stemmeandel gjorde det berettiget til.
De opfordrer ligeledes til at se på de nuværende regler, men understreger, at det er en politisk beslutning.
/ritzau/