Den danske musikrettighedsorganisation Koda beder nu regeringen om at gå ind i sag om kunstneriske rettigheder ved brug af AI-værktøjer. Opfordringen kommer i kølvandet på en fælleserklæring fra 40 europæiske kunstnernorganisationer.
AI er blevet hverdag for mange af os.
Værktøjer som ChatGPT kan med et snuptag skabe alt fra fødselsdagsinvitationer til skræddersyet kunst.
Og især sidstnævnte brug af kunstig intelligens har skabt debat, siden redskabet blev allemandseje.
For AI-programmerne udnytter ofte ægte menneskers værker, når de skal skabe noget nyt. Det gælder både skrevne værker, visuel kunst og musik.
Derfor er det også noget, der i disse dage diskuteres på politisk plan.
Men ifølge 40 europæiske kunstnerorganisationer, rammer politikerne ikke altid plet med deres tiltag.
I onsdags kom de derfor med en fælleserklæring, der skulle italesætte det, de ser som en tilsidesættelse af de oprindelige rettighedshavere i EU-Kommissionens nyligt offentliggjorte AI-pakke.
Den danske musikrettighedsorganisation Koda er gennem deres europæiske paraplyorganisation, GESAC, med i fælleserklæringen. I en separat pressemeddelelse, sender de nu en bøn til den danske regering.
“Åbner en ladeport for AI-tjenesterne”
Koda er en dansk organisation, der varetager danske musikskaberes rettigheder og sørger for, at de bliver betalt, når deres musik bliver spillet i offentligheden.
De er ligesom de andre europæiske kunstnerorganisationer langt fra tilfredse med EU-Kommissionens nye AI-pakke, der er kommet som et led i implementeringen af den såkaldte ‘AI Act’.
”Vi ærgrer os sammen med vores europæiske kollegaer over ambitionsniveauet i det nye kodeks fra Kommissionen. Det risikerer at åbne en ladeport for AI-tjenesterne til at stjæle musikere og kunstneres arbejde uden betaling eller tilladelse,” siger Mette Vestergaard Andersen, Forretningsudviklingschef i Koda.
Gode intentioner
Det er især praksiskodekset i EU-Kommissionens pakke — det såkalte GPAI Code of Practice — der modtager kritik fra Koda og deres europæiske kollegaer.
Kodekset skal fungere som retningslinjer for AI-udbyderne, når de skal oplyse om træningsdataen, der er brugt til udviklingen af den kunstige intelligens.
Disse retningslinjer er, ifølge fælleserklæringen, alt for svage, og det er problematisk for rettighedsholderne til den kunst, der kan blive brugt, når du beder AI-tjenesten om at skabe et billede eller et stykke musik.
”Efter et langt og grundigt forløb med inddragelse af rettighedshavere, forvaltningsselskaber og brancheaktører, står vi desværre tilbage med en implementeringspakke, der giver flere fordele til udbydere af AI-tjenester end til de rettighedshavere, som AI-forordningen skal beskytte. Ambitionsniveauet i kodekset er bekymrende lavt, og det ærgrer os. Trods de gode intentioner i AI-forordningen, skyder Kommissionen langt forbi skiven med kodekset,” uddyber Mette Vestergaard Andersen.
Derfor opfordrer Koda nu den danske regering til at gå ind i sagen.
“Vi håber, at den danske regering vil bruge EU-formandskabet til at lægge pres på EU-kommissionen.”