Nu kan russere flyve direkte på ferie til Nordkorea

Rusland vil søndag sende det første passagerfly afsted mod Nordkorea på en nyetableret rute mellem de to lande.

Det første fly vil afgå fra hovedstaden Moskva klokken 19.00 lokal tid søndag aften med kurs mod Nordkoreas hovedstad, Pyongyang.

Ikke siden midten af 1990’erne har der været en fast rute for passagerfly mellem de to landes hovedstæder.

Forholdet mellem de to lande er blevet tættere de senere år. Nordkoreas leder, Kim Jong-un, har blandt andet støttet Ruslands præsident, Vladimir Putin, i krigen i Ukraine.

Den direkte flyrute mellem Moskva og Pyongyang vil blive drevet af flyselskabet Nordwind Airlines.

Selskabet har fået tilladelse til to ugentlige flyvninger til Nordkorea, men Ruslands transportministerium oplyser, at der foreløbig kun vil være en månedlig afgang. Det kan ændre sig, hvis efterspørgslen stiger.

Ifølge det statslige russiske nyhedsbureau Ria vil flyet have plads til 440 passagerer. Rejsetiden vil være på otte timer.

Reuters

Populært dansk ferieland når vanvittige rekordtemperaturer

Illustrationsfoto.