Fredag aften er X Factor-dommeren og jazzmusikeren Thomas Blachman krøbet til tasterne. I et længere skriv på Facebook erklærer han sin kærlighed til pædagogen.
Thomas Blachman blev landskendt som de hårde X Factor-dommer, der ikke var bleg for at give sangstjerner in spe et par ikke så kærlige ord med på vejen.
De seneste sæsoner af hitprogrammet er jazzmusikeren dog blevet en mere blød udgave af sig selv.
Den bløde og kærlige side viser han også fredag aften i et Facebook-opslag.
(Artiklen fortsætter under billedet)

‘Pædagog ! Du er familie for mig,’ indleder han sit skriv og fortsætter:
‘Efter tre uger med mine egne helt vidunderlige skide sjove dybt facinerende empatiske børn fra morgen til aften, uden pause – Konstant kaos konstant kærlighed og nu kan jeg ikke mere.’
‘Din ferie fra mine børn er ved at tage livet af mig så please kom nu hjem forfanden.’
X Factor-dommeren fortsætter herefter i en digt-lignende-hyldest til alle pædagogerne landet over.
Blandt andet lyder det ‘I hverdagen ser du mine børn lige så meget som jeg gør’ og ‘Jeg er stolt. Du skal være stolt.’
Samtidig mener Blachman, at det er tid til, at vi på nationalt plan takker pædagogen ‘for det liv du giver os alle sammen.’
‘Man kan ikke købe nærvær. Man kan ikke købe kærlighed.’
‘Og netop derfor: Pædagog! Du er familie for mig. Har jeg nogensinde respekteret nogen så er det dig.’
‘Jeg elsker dig sateme.’
‘Vi ses på mandag/din thomas,’ afslutter Thomas Blachman sin hyldest.
Du kan læse hele opslaget under linket.