Syv kvinder har båret børn for andre – uden hjælp fra Danmark. Nu kræver de, at loven følger med virkeligheden.
Det er lovligt at donere æg, sæd og bære et barn for andre i altruistisk surrogasi. Alligevel må danske fertilitetsklinikker ikke hjælpe med selve befrugtningen.
Det har nu fået syv danske kvinder op af stolene – alle har de båret børn for andre. Fælles for dem er, at de har været nødt til at rejse til udlandet for at få hjælp til befrugtningen. For den har de ikke kunne få i med de nuværende danske regler.
I en artikel til foreningen Dare, der arbejder for fuld ligestilling for alle familiekonstellationer i Danmark, forklarer kvinderne:
“Vi stiller dette borgerforslag i håbet om, at vi i Danmark vil tage ansvar for at skabe en god, dansk model for altruistisk surrogasi, der kan skabe trygge rammer herhjemme for de involverede familier.”
Deres frustration har ført til borgerforslaget “Hjælp til befrugtning ved altruistisk surrogasi”, som allerede har opnået de krævede 50.000 støtter.
Forslaget skal nu behandles i Folketinget, men det vil først ske i næste folketingsår, der begynder tirsdag den 7. oktober.
Ifølge Dagbladet Information, støtter Moderaterne borgerforslaget, mens Socialdemokratiet og Venstre endnu er afventende.
Om altruistisk surrogatmoderskab:
- Altruistisk surrogatmoderskab betyder, at rugemoren ikke modtager betaling, bortset fra dækning af udgifter relateret til graviditet og fødsel.
- Hun vælger at bære barnet af frivillige og uselviske grunde, typisk for at hjælpe en ven eller et familiemedlem
- Der ydes ingen økonomisk kompensation ud over dokumenterede udgifter
- Motivet bag er ofte altruisme og medmenneskelig hjælp – ikke økonomisk gevinst
- Lovgivningen varierer meget fra land til land, både ift. hvad der er tilladt, og hvordan processerne reguleres