Ubehagelig udvikling: Flere patienter kan ikke få livsnødvendig medicin

gabapentin

Nye tal viser, at flere patienter ikke kan få deres livsnødvendige medicin. Særligt hjertepatienter er udsatte.

“Medicinen er i restordre”. Det er en besked, som de færreste med en alvorlig sygdom ønsker at høre. Udtrykket, der bliver stadig mere almindeligt, betyder, at patienterne ikke kan få den medicin, de har brug for.

Undersøgelsen viser blandt andet, at apoteker i gennemsnit bruger 10 timer om ugen på at håndtere manglen. Dette er tre gange så meget som for 10 år siden.

Særligt patienter med kroniske sygdomme rammes hårdt, og det kan føre til utryghed, forværret sygdom og fejlmedicinering. 82 % af danskerne ønsker derfor større fleksibilitet for apoteker og styrket forsyningssikkerhed.

Problemet går på tværs af medicin og sygdomme.

I 2025 har man dog kunnet registrere et rekordhøjt antal sager, hvor patienter ikke kan få livsvigtig hjertemedicin. Problemet rammer især patienter med hjerteflimmer.

I et interview med TV 2 understreger Gunnar Gislason, forskningschef ved Hjerteforeningen, alvoren af problemet.

“Der findes ikke et alternativ til den her medicin,” siger Gunnar Gislason i et interview med TV 2.

Forskningschefen understreger i den forbindelse, at manglen på medicin derfor kan være livstruende.

Indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V) fremhæver i samme interview især to årsager til, at danske patienter i stigende grad oplever vanskeligheder med at få deres medicin. Den ændrede geopolitiske situation med krig i Europa samt en øget afhængighed af medicinproduktion i tredjelande som Kina og Indien har gjort EU-landene mere sårbare over for forstyrrelser i leverancerne af vigtig medicin.

I interviewet med TV 2 siger Løhde således:

“Vi sørger for at holde situationen under nøje overvågning. Vi har også delvist aktiveret vores lægemiddelberedskab, hvilket betyder, at vi blandt andet modtager medicin fra Norge. Det her er livsvigtigt for en lang række patienter.”

Tungt bevæbnet politi er mødt talstærkt op på Kulturhavnen: Derfor er de til stede