Dramatiske scener i indkøbscenter: Skyderi bryder ud

En lørdag har udviklet sig særdeles uhyggeligt og dramatisk i Norge.

To personer skulle angiveligt være kommet op at skændes i det norske shoppingcenter Tveita Senter i Oslo.

I det forbindelse affyrede den ene af de to flere skud inde i shoppingcentret med et håndvåben, melder politiet i Oslo.

De to personer skulle efterfølgende være flygtet fra stedet.

Politiet er i nuværende øjeblik i gang med at undersøge stedet, afhøre vidner og sikre spor.

Kortvarigt var situationen betegnet som ‘PLIVO’, der betyder, at det er pågående livstruende vold – altså at der fortsat er fare.

‘Politiet har mange ressourcer på vej til Tveita Senter. Der er meldinger om skud på stedet. Der er i øjeblikket ikke kontrol over situationen, og vi opfordrer folk til at holde sig væk fra stedet’, lød det, inden det altså stod klart, at det var en isoleret hændelse.