Manglende handling bag store ord

Klimamål i fare: Eksperter advarer om manglende handling bag store ord.

Danmark ser umiddelbart ud til, at kunne nå sit klimamål om at reducere udledningerne med 70 % i 2030. Alligevel viser en ny analyse fra den grønne tænketank CONCITO det modsatte. Ifølge analysen er der kun omkring 20 % sandsynlighed for at nå målet.

Analysen peger på, at hvis en række klimatiltag i gennemsnit lige præcis når målet, så er der i praksis kun 50 % sandsynlighed for, at målet faktisk bliver opfyldt. Klimafremskrivninger bygger på gennemsnitlige estimater for effekten af hvert tiltag. Dette betyder, at vi kun har halvt så stor chance for at nå det samlede mål.

Martin Lidegaard, formand for CONCITO, har tidligere advaret om, at vores retorik er skadelig for klimaet. I en analyse konkluderer Lidegaard er vi ved at “tale klimaet ihjel”. De politiske ambitioner ikke følges op af konkret handling.

CONCITOs undersøgelsen lægger op til, at vi som samfund skal være mere opmærksomme på den måde, hvorpå vi taler om klimaet. Dette bakkes op af Københavns Universitet.

En undersøgelse fra Københavns Universitet viser, at tv-meteorologer i høj grad værdilader vejrudsigten. Sol og varme omtales oftest som “godt vejr” og regn som “dårligt vejr”.

”Undersøgelsen viser, at sprogbrugen i vejrudsigter generelt er meget vurderende. Nogle gange på et direkte og åbenlyst plan, eksempelvis når meteorologer kalder solskinsvejr ’flot’ eller ’godt’. Andre gange på et lidt mindre direkte plan, som når meteorologer taler om ’chance’ for sol og varme, ’risiko’ for regn og kulde, eller benytter grammatiske konstruktioner vurderende”, udtaler Søren Beck Nielsen i en pressemeddelse.

Ifølge sprogforskere risikerer kan sprogbrug skabe en psykologisk distance til klimakrisen og dermed mindske befolkningens bekymring og lyst til at handle. Det kan føre til en farlig normalisering af de ekstreme vejrforhold, som netop er konsekvensen af global opvarmning.

National plan mod “larven fra helvede”