Populære Volkswagen-modeller tilbagekaldes akut. Airbags er skyld i alvorlige sikkerhedsfejl, der kan være direkte farlige.
Tusindvis af nyproducerede biler fra Volkswagen må nu en tur på værksted. Det sker, efter bilproducenten har opdaget en alvorlig fejl i passagerairbaggen. En fejl, der ifølge producenten kan medføre livsfarlige eller dødelige skader.
Fejlen berører flere populære Volkswagen-modeller, både elbiler og benzinbiler. Ejere er blevet instrueret i ikke at have passagerer på forsædet, før bilen er repareret.
Airbaggen kan eksplodere farligt
Ifølge Volkswagen selv blev fejlen opdaget under test. Ved en udløsning af airbaggen i passagersiden kan gasgeneratorens hus briste, eller komponenter kan løsne sig. I værste fald kan det ramme personer i bilen. Det fremgår af et brev, som producenten har sendt til berørte kunder.
Det skriver tyske Pcwelt.
Selvom der endnu ikke er rapporteret ulykker med den fejlramte airbag, vurderer Volkswagen risikoen som så alvorlig, at man fraråder alle at bruge forsædet i de berørte biler.
Disse Volkswagen-modeller er ramt
Tilbagekaldelsen gælder over 16.500 biler på verdensplan – blandt dem flere kendte og nyproducerede modeller som:
- ID.7
- ID.7 Tourer
- ID.Buzz
- Polo
- Passat
- Taigo
Det gælder både el- og benzinbiler, og alle de berørte modeller er helt nye. Fejlen skyldes altså ikke ældre airbags, men en konstruktionsfejl fra leverandøren.
Ejere bliver kontaktet direkte
Volkswagen har oplyst, at de direkte kontakter alle ejere af biler, der er omfattet. Hvis du ikke har hørt noget, behøver du ikke bekymre dig – men ejer du en af de nævnte modeller, bør du være opmærksom og afvente instruktioner.
Reparationen er gratis og tager kun få timer, men ifølge tyske medier tilbyder Volkswagen ikke nogen lånebil i mellemtiden – heller ikke selvom man ikke må bruge passagersædet.
Derfor kan mange bilejere i øjeblikket være fanget med en bil, hvor der kun må sidde én person.
Endnu en Volkswagen-skandale?
Det er ikke første gang, at Volkswagen havner i overskrifterne på grund af sikkerhedsproblemer. Tidligere har blandt andet airbags fra den berygtede producent Takata ført til kæmpe tilbagekaldelser – og nu sker det igen, dog med en ny leverandør.
Chokeret: Lyde fra brusekabinen fik hele campingpladsen til at lytte med