“Chefer” svindler medarbejderne

Foto: Presse-fotos.dk

Den 1. juli 2025 trådte NIS2-loven i kraft. Lovens primære formål er at styrke cybersikkerheden i Danmark. Alligevel oplever mange medarbejdere fortsat svindel.

NIS2 er en del af en bred EU-indsats, der i de kommende år vil indføre nye regler for data, digital teknologi og kritisk infrastruktur. Loven har til henseende at forebygge cybersvindel, herunder phishing (vildledende e-mails), business email compromise (svindel, hvor en “chef” beder om penge) og brug af deepfakes (identitetssvindel).

Alligevel medarbejdere stadigt svindel, hvor en “chef” beder om penge. Derfor advarer konsulentvirksomheden PwC nu: Det kan få alvorlige økonomiske konsekvenser.

En klassisk situation er, at en medarbejder modtager en e-mail fra en “chef”, der angiveligt er på ferie og hurtigt skal have overført et større beløb. Det sker ofte via ukendte kanaler og under tidspres – det er præcis den type situation, hvor vi anbefaler at stoppe op og dobbelttjekke,” understreger Trine Vestengen Hopkins i en pressemeddelelse.

Tal fra den finske platform Hoxhunt, der arbejder med cybersikkerhed, bakker PwC’s udtalelse op. Her har man fundet, at angreb med Business Email Compromise stod for 73 % af alle rapporterede cyberhændelser i 2024.

I en omfattende undersøgelse fra maj 2025, lavet af TrygFonden og Forbrugerrådet Tænk, fandt man desuden, at hver tredje borger har oplevet digital svindel. Undersøgelsen kunne vise, at ofrene i gennemsnit taber 8.180 kroner pr. sag.

Ifølge PwC handler det om at udvise skepsis. PwC anbefaler derfor, at man er særligt opmærksom på uventede betalingsanmodninger – især hvis de kommer uden for normale procedurer.

Så meget koster det at genopbygge Ukraine: Løkke underskriver aftaler