13-årig pige forsvundet i bekymrende sag

Mandag formiddag er politiet ude i offentligheden for at søge hjælp til at finde en ung pige.

Den 13-årige har været væk siden søndag og nu søger politiet hjælp i offentligheden, da man endnu ikke har haft noget held med at få pigen hjem.

Den 13-årige gik fra sit hjem klokken 10 søndag og siden har ingen haft kontakt med hende.

Derfor deler politiet nu billede og beskrivelse af den unge pige.

“Vi søger efter (tidligere stod den efterlystes navn, red.), 13 år, der forlod sit hjem d. 6/7 ca. kl. 10”, skriver Midt- og Vestsjællands Politi på X.

Ring 114, hvis du kan hjælpe med at få den unge teenager hjem.

Opdatering:

Mandag aften oplyser politiet på det sociale medie X, at man har fundet pigen i god behold.

Vi har derfor slettet det tidligere delte billede af hende, samt fjernet hendes navn fra artiklen.