Har du været på Roskilde Festival? Så har politiet en vigtig besked til dig

Hvert år mister mange festivalgæster deres ejendele på Roskilde Festival.

Har man mistet genstande på årets festival, kan de frem til tirsdag afhentes i Roskilde Festivals mødelokaler.

Det skriver Midt- og Vestsjællands Politi i en pressemeddelelse.

Mødelokalerne ligger i kælderen på Havesteensvej 11 i Roskilde, og der er åbent mandag og tirsdag fra klokken 10.00 til 18.00.

(Artiklen fortsætter under billedet)

På onsdag vil Midt- og Vestsjællands Politi få overdraget hittegods, der endnu ikke er afhentet.

Tabte genstande vil løbende blive lagt op på politikredsens hjemmeside.

For at få udleveret ejendele skal man henvende sig til politiet.

– Vi opfordrer til, at du har tålmodighed, da vi får store mængder hittegods ind fra festivalen. Derfor kan du forvente længere svartid, når du henvender dig, lyder det i meddelelsen.

Finder man ting, der ikke tilhører en selv, har man pligt til at indlevere det som hittegods, skriver Midt- og Vestsjællands Politi.

Roskilde Festival har varet en uge og sluttede i lørdags.