Kvinde forgifter og dræber frokostgæster

Den australske kvinde Erin Patterson er kendt skyldig i tre drab og et drabsforsøg i forbindelse med en frokost.

Sådan lød mandagens afgørelse fra en jury ved retten i Morwell uden for Melbourne.

Strafudmålingen vil finde sted på et senere tidspunkt.

Den 50-årige kvinde havde i juli 2023 inviteret fire familiemedlemmer til frokost, hvor hun havde tilberedt retten beef Wellington.

Patterson var anklaget for at have puttet giftige fluesvampe i nogle grønne bønner, der sammen med kartoffelmos blev serveret ved bordet.

Svampene var ifølge anklagen nøje afmålt på en køkkenvægt, så gæsterne fik en dødelig dosis.

Erin Pattersons svigermor, svigerfar og sin mands tante døde, efter at de havde indtaget frokosten, mens mandens onkel overlevede det giftige måltid.

Det kom i løbet af retssagen frem, at Pattersons mand ikke deltog i frokosten, fordi han følte sig utilpas.

Erin Patterson havde erklæret sig uskyldig i alle anklager.

Retssagen har stået på i ti uger og har fået stor omtale i de australske medier. interesse.

Reuters

Chok i Netto: Marabou og Merci fjernet fra hylderne