Til trods for en generel stigning i ansøgninger til de videregående uddannelser, fortsætter de sproglige fag med at falde i popularitet. Uddannelses- og forskningsministeren advarer nu mod at glemme, hvor afgørende sproglige kompetencer er i en ny geopolitisk virkelighed.
Ved årets ansøgningsfrist til kvote 1 har 85.508 personer søgt ind på en videregående uddannelse – en lille stigning fra sidste år. Alligevel vækker tallene bekymring hos Uddannelses- og Forskningsminister Christina Egelund (M). Især udviklingen inden for sproguddannelserne giver anledning til eftertanke.
Det skriver Uddannelses- og Forskningsministeriet i en pressemeddelelse.
Antallet af ansøgere til de humanistiske uddannelser er fortsat lavt med 5.138 ansøgninger i 2025. De almene tysk- og franskuddannelser har kun tiltrukket 61 ansøgere – et fald på 13 procent sammenlignet med sidste år.
‘Jeg glæder mig over, at så mange igen i år har valgt at søge ind på en videregående uddannelse. Men det bekymrer mig, at søgningen til sproguddannelserne falder fra et i forvejen lavt niveau i en ny geopolitisk virkelighed, hvor vi har brug for at blive dygtigere og ikke dårligere til at forstå hinanden,’ udtaler Christina Egelund.
Hun understreger, at sprog ikke kun har kulturel værdi, men også praktisk og økonomisk betydning:
‘Det europæiske samarbejde og fællesskab er afgørende for Danmark. Jeg vil derfor se på, hvordan vi kan styrke sproguddannelserne, og samtidig give flere studerende mulighed for at tilegne sig sprogkundskaber som supplement til deres kernefaglighed. Kombinationen af en stærk faglighed og praktiske sprogfærdigheder er attraktiv for mange virksomheder – uanset om det er ingeniøren, der kan tale tysk, eller juristen, der kan begå sig på fransk’
Mens sproguddannelserne falder, ses der en lille fremgang i søgningen til velfærdsuddannelser som lærer og pædagog – hhv. 3 og 1 procent. Derimod er sygeplejerske- og socialrådgiveruddannelsen gået tilbage med hhv. 8 og 2 procent. IT-uddannelser er også ramt af tilbagegang med et fald på 4 procent, mens STEM-uddannelserne stiger en smule med 1 procent.
Ikke kun i Danmark
Den faldende interesse for fremmedsprog ses ikke kun i Danmark. Flere europæiske lande rapporterer samme tendens, hvilket altså både bekymrer arbejdsgivere og politiske aktører. Erhvervsorganisationer har gentagne gange peget på mangel på sprogkyndige medarbejdere i international handel og diplomati.
I den forbindelse viser blandt andet undersøgelser fra Nationalt Center for Fremmedsprog og Dansk Industri, at kombinationen af sprog og fx naturvidenskab, teknik eller jura er eftertragtet i både eksportsektoren og EU-relaterede jobfunktioner.
Derfor vækker det bekymring, når søgningen til klassiske fremmedsprog falder fra et i forvejen lavt niveau – især i en tid præget af stigende international uro, nye handelsdynamikker og øget behov for tværnational forståelse.
Mange har gule pletter på puden: Et klart advarselstegn, du ikke må ignorere