Trods årelangt fald og nye tal, der viser stilstand i ansøgerinteressen til professionshøjskolernes store velfærdsuddannelser, ser Danske Professionshøjskoler fremad med optimisme. En bred politisk aftale og milliardinvesteringer skal styrke uddannelsernes kvalitet – og tiltrækningskraft.
Interessen for at blive lærer, pædagog, sygeplejerske eller socialrådgiver står nærmest stille. Det viser de nyeste optagelsestal til videregående uddannelser, hvor professionshøjskolernes fire store velfærdsuddannelser kun samlet set falder med 2 procent sammenlignet med sidste år.
Socialrådgiver- og sygeplejerskeuddannelserne går tilbage med henholdsvis 2 og 8 procent, mens lærer- og pædagoguddannelserne oplever en lille stigning – 1 og 4 procent. På tværs af professionshøjskolerne er der i alt stilstand i antallet af 1. prioritetsansøgere, og det er ikke første gang.
Men selvom pilen ikke peger opad endnu, er forperson for Danske Professionshøjskoler, Camilla Wang, stadig fortrøstningsfuld. Hun henviser til den store reform af professionsuddannelserne, som blev vedtaget tidligere i år:
’Det er ingen hemmelighed, at vi som samfund står midt i en længerevarende udfordring med faldende interesse for og søgning til de store velfærdsrettede professionsuddannelser som fx pædagog, sygeplejerske og socialrådgiver. Det er bekymrende, men ikke uventet. Der er dog grund til optimisme med forårets politiske aftale, der investerer stort i både et kvalitetsløft af uddannelserne og de fagprofessionelles mulighed for at videreuddanne og specialisere sig gennem arbejdslivet.’
Reformen af professions- og erhvervsrettede uddannelser blev i marts 2025 vedtaget med støtte fra et bredt politisk flertal. Den omfatter investeringer på op mod 2 mia. kroner årligt frem mod 2030. Formålet er at gøre professionsuddannelserne mere attraktive – både gennem et fagligt kvalitetsløft og bedre muligheder for livslang læring.
Ud over forbedret undervisning og vejledning introduceres nye praksisrettede professionsmastere samt mulighed for fri efteruddannelse. Aftalen afspejler et skifte i tilgangen til velfærdsfagene, hvor karriere- og kompetenceudvikling fremover spiller en større rolle.
Langsigtet forandring
Reformen, som blev vedtaget med bred politisk opbakning, indeholder en række konkrete tiltag: Styrket professionsfaglighed i undervisningen, bedre feedback og vejledning, og ikke mindst oprettelsen af praksisrettede masteruddannelser og fri adgang til efteruddannelse. Alt sammen for at gøre uddannelserne mere attraktive – både fagligt og i forhold til karriereveje.
Camilla Wang understreger dog, at der er tale om et langt sejt træk:
’Reformens ambitionsniveau er højt, og vi er i fuld gang med at føre de mange positive tiltag ud i livet med stort engagement blandt undervisere, ledelser og samarbejdspartnere. Det tager tid, men vi tror på, at det vil gøre en forskel – både for de studerende og for samfundet, der har brug for dygtige fagprofessionelle i velfærden og i erhvervslivet. Der bliver dog tale om et langt, sejt træk, hvis udviklingen skal vendes. Ikke mindst fordi, vi samtidig skal vi forholde os til, at ungdomsårgangene også bliver mindre’
Behovet stiger, mens interessen falder
De fire store velfærdsuddannelser har ifølge Danske Professionshøjskoler oplevet et samlet fald i 1. prioritetsansøgninger på 26 procent siden 2021 – det svarer til 4.108 færre ansøgere. Samtidig forventer Danmarks Statistik, at der vil være 45.000 færre unge i alderen 19–26 år i 2035 sammenlignet med i dag.
Det stiller velfærdssamfundet over for en dobbelt udfordring: Der bliver færre unge til at uddanne sig, og færre vælger de fag, hvor behovet er størst.
Danske Professionshøjskoler følger derfor udviklingen nøje i de kommende år og håber, at reformens tiltag kan skabe ny motivation hos de unge.
Hullet i dåsesodavand-åbner har en skjult funktion – og det handler ikke om sugerør