Lørdag er der indløbet en melding om fastklemte efter et færdselsuheld. Ifølge vores udsendte har redningsmandskab forladt stedet med udrykning.
“Ambulance og akutlæge er kørt herfra med udrykning.”
Sådan lyder det lørdag fra Presse-fotos.dk’s udsendte, der er til stede efter der er sket et færdselsuheld på en vej, hvor også politi og brandvæsen er ankommet.
(Artiklen fortsætter under billedet)

Det var helt konkret klokken 16.32, at meldingen om hændelsen på Mejerivejen ved Marslev indløb. Her lød det, at der skulle være fastklemte som følge af uheldet.
Billeder fra stedet viser en bil, markeret med afspærringsbånd, der står nær nogle træer.
På et fejeblad befinder der sig en anden bil, der tilsyneladende også har været involveret i hændelsen.
Presse-fotos.dk har forsøgt at indhente en kommentar fra Fyns Politi for at blive klogere på omstændighederne for hændelsen.
Det har dog endnu ikke været muligt at komme i kontakt med politikredsen.
Vi opdaterer dog, hvis ny information kommer frem.


