Et bredt flertal i Folketinget har indgået en aftale, der forbyder bundtrawl i store dele af de danske farvande.
Med aftalen gøres bundslæbende redskaber ulovlige i næsten hver femte kvadratkilometer af Danmarks havareal – et markant opgør med en mangeårig fiskeripraksis, der har været kritiseret for at ødelægge havbunden og true biodiversiteten.
Første skridt mod en trawlfri fremtid
Områderne, der nu gøres trawlfri, svarer til 18,7 procent af Danmarks havareal og dækker cirka en tredjedel af det hav, der i dag er påvirket af bundtrawl. Aftalen, der er indgået mellem regeringen og partierne LA, SF, EL, K, RV og Alternativet, skal beskytte havmiljøet i blandt andet Bælthavet, Øresund, Smålandsfarvandet og Kattegat.
Miljøminister Magnus Heunicke fremhæver, at naturen får brug for ro til at komme sig:
“Det er på tide, at vi giver havbunden mere ro til at genoprette sig selv. Vores indre farvande er i dårlig tilstand, og der er brug for at sætte ind på alle fronter for at vende udviklingen. Fiskeri med bundslæbende redskaber har en negativ påvirkning på havbunden. “
Regler på vej for både danske og udenlandske fartøjer
Mens de danske forbud træder i kraft samlet, skal der nu føres forhandlinger med andre EU-lande med fiskerettigheder i farvandene, så reglerne også gælder udenlandske fiskere. Den proces ventes at tage mindst to år.
Aftalen betyder, at Danmark fremover får over 30 procent af sit havareal beskyttet mod bundslæbende redskaber, når både nye og eksisterende forbud regnes med.
Bundtrawl og konsekvenser for havmiljøet
Bundtrawl, som indebærer at tunge redskaber slæbes hen over havbunden, er en af de fiskerimetoder, der har størst fysisk påvirkning på marine økosystemer. Ifølge en rapport fra Det Europæiske Miljøagentur (EEA) fra 2023 er bundtrawl ansvarlig for forstyrrelser i havbunden, reduceret biodiversitet og tab af fødegrundlag for fisk og havpattedyr. Samme rapport peger på, at mange havområder omkring Europa – især lavvandede farvande – er økologisk forringede som følge af denne type fiskeri.
Danmarks Havplan og tidligere beskyttelse
Danmark vedtog i 2021 en national havplan, som allerede dengang inkluderede beskyttede områder. Men før den nye aftale var blot omkring 4,6 procent af havet reelt beskyttet mod bundtrawl. Ifølge WWF Verdensnaturfonden har Danmark dermed halet ind på de internationale mål for beskyttede havområder, men vurderes stadig at mangle implementering og effektiv håndhævelse.
EU-mål og internationale forpligtelser
EU har som led i biodiversitetsstrategien forpligtet sig til at beskytte mindst 30 procent af havet inden 2030 – heraf mindst 10 procent strengt. Danmark har med aftalen taget et skridt nærmere dette mål, men ifølge Danmarks Naturfredningsforening bør endnu større dele beskyttes – og alle beskyttede områder reelt være fri for skadelige aktiviteter som bundtrawl. Det giver de udtryk for i en pressemeddelelse.
Flere grønne organisationer, herunder Greenpeace og Oceana, har tidligere kritiseret manglende beskyttelse af havbunden i danske farvande. De har længe opfordret til forbud mod bundtrawl i sårbare områder. I en pressemeddelelse fra Greenpeace i juni 2024 blev det estimeret, at over 90 procent af havbundsbeskyttede områder i EU de facto stadig tillod skadelige fiskerimetoder – heriblandt bundtrawl.
Kørte 110 i timen da det gik galt: 19-årig kvinde greb fat i bilrattet