EU’s klimamål for 2040 møder både ros og kritik. CEPOS advarer mod dyr dobbeltregulering
EU-Kommissionens nylige udspil til klimamål for 2040 bliver af tænketanken CEPOS mødt med både anerkendelse og advarsler. Ifølge analysechef Otto Brøns-Petersen tager udspillet vigtige skridt i retning af en mere effektiv og fleksibel klimapolitik – men fejler, når det kommer til at afskaffe overflødig dobbeltregulering. Det skriver CEPOS i en pressemeddelelse.
”Det er positivt, at Kommissionen nu vil integrere kulstofbinding i kvotesystemet, som vi har foreslået. Samtidig er det en klar forbedring, at klimatolden forenkles, og at fleksibiliteten øges gennem eksempelvis internationale klimakreditter,” udtaler Otto Brøns-Petersen.
Men han kritiserer samtidig, at EU ikke fjerner dobbeltreguleringen i sektorer som transport og opvarmning, der fra 2027 alligevel bliver omfattet af det nye ETS2-kvotesystem.
”Det er helt uholdbart, at medlemslandene stadig skal leve op til nationale krav for sektorer, som allerede er dækket af kvoter. Det skaber unødvendige omkostninger og svækker klimapolitikkens effektivitet,” siger han og tilføjer, at Kommissionen i stedet burde tage skridt til også at inkludere landbruget i kvotesystemet.
CEPOS mener desuden, at EU’s fælles klimamål overflødiggør nationale målsætninger – herunder det danske klimamål efter 2030.
EU-Kommissionens forslag til klimamål for 2040 blev fremlagt i februar 2024 og fastsætter et reduktionsmål på 90 % i drivhusgasudledninger i forhold til 1990. Forslaget lægger op til at udvide kvotehandelssystemet og styrke incitamenterne til CO₂-fangst og -lagring, men møder også kritik fra økonomiske tænketanke og klimaorganisationer for at mangle ambitioner på landbrugsområdet.
Kommissionen har tidligere lanceret planer om at inkludere landbruget i kvotesystemet, men det blev i første omgang udskudt. Diskussionen om dobbeltregulering har været ført af blandt andet CEPOS og flere europæiske forskningsinstitutter. I en analyse fra 2023 peger OECD på, at overlappende klimaregler kan øge omkostningerne unødvendigt og underminere kvotesystemets effektivitet.
”Når EU fastlægger et fælles mål, giver det ikke mening at have nationale klimamål oveni. Danmark bør undlade at erstatte 70 pct.-målet i 2030 med et nyt for 2035. I stedet bør det kommende danske EU-formandskab arbejde for en fælles aftale, som afskaffer nationale mål. Det vil øge effektiviteten og give mere klima for pengene,” siger Otto Brøns-Petersen.