Flyulykke i Danmark: Rammer mark

Sent onsdag eftermiddag er der sket en flyulykke i Danmark. Billeder fra stedet viser, at flyet ligger på taget på en mark

Onsdag klokken 16.45 modtog politi og øvrigt redningsmandskab en anmeldelse om en flyulykke på en mark.

Ifølge politiet er der tale om en meget let fly, hvor der er plads til to personer i.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Her ligger flyet på marken – se flere billeder nederst

Flyulykken er sket på en mark ved rundkørsel tæt på Hestdalvej i Viborg. Her er flyet nødlandet, da det ikke kunne nå til en lufthavn, lyder det.

“Han fik motorproblemer og var nødt til at komme ned, men beplantningen på den mark, han nødlandede på, var så højt, at flyet blev bremset hårdt og tippede over,” siger vagtchef Jens Claumarch fra Midt- og Vestjyllands Politi til TV Midtvest.

Der har været to personer til stede i flyet, men der er ikke sket alvorligt personskade.

Ifølge vagtchefen ved Midt- og Vestjyllands Politi har den ene part blot fået en rift på armen.

Derfor har der ikke været brug for ambulancen.

Piloten of flyet afventer nu hjælp fra flyvepladsen i Viborg, der skal komme med udstyr, så flyet kan flyttes.

En ung mand har onsdag eftermiddag modtaget forsøg på livreddende førstehjælp efter en alvorlig ulykke ved Roskilde Festival. En lægehelikopter er blandt andet landet ved stedet