Akutlægebil og ambulance til stede ved brand

Tirsdag aften er adskillige udrykningskøretøjer ankommet til en adresse i København, hvorfra der er indløbet en melding om brand på en tagterrasse.

‘Vi er på vej til Borgervænget til melding om røg fra tagterrasse. Vi har sendt en del køretøjer for at forebygge en eventuel spredning af branden.’

Sådan skriver Hovedstadens Beredskab tirsdag aften på det sociale medie X.

Billeder fra stedet bekræfter, at man er ankommet massivt til adressen, hvor også politi og redningsmandskab er ankommet.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Her ses nogle af de fremmødte udrykningskøretøjer – du kan se flere billeder nederst i artiklen.

Klokken 19.00 lyder tilbagemeldingen fra Hovedstadens Beredskab, at der umiddelbart kun har været brand i et potteplante.

‘Vi undersøger for brand- og røgspredning i bygningen. Hvis der ikke konstateres yderligere, så returnerer vi til stationerne,’ tilføjes det på X.

Presse-fotos.dk’s udsendte på stedet oplyser omkring 20 minutter senere, at alle udrykningskøretøjerne igen havde forladt stedet.

Hvordan branden er opstået er endnu uvist.

Der er ingen melding om personskade i forbindelse med hændelsen.

Tirsdag aften er der indløbet en melding om fastklemmelse, hvorfor både brandfolk og ambulancereddere er ankommet til et boligområde.