En ung dreng er involveret i en ulykke, hvor han er blevet påkørt. Bilisten satte farten op og kørte fra stedet efter påkørslen.
En 10-årig dreng var næsten hjemme da det pludselig gik galt. Den unge dreng blev påkørt af en bil og slynget af sin cykel.
I stedet for at standse for at tilse drengen, satte bilisten farten op, kørte fra stedet og efterlod den tilskadekomne på kørebanen.
Nu leder politiet og familien efter bilisten.
(Artiklen fortsætter under billedet)

“Han fik lidt overfladiske skræmmer, lidt mærker, hudafskrabninger. Han går og har lidt ondt i dag, men han er gudskelov ikke kommet alvorlig til skade”, fortæller drengens far til TV 2 ØST om den chokerende oplevelse, som fandt sted på Hvedevænget i Næstved.
Heldigvis var der andre bilister til stede, som straks kom drengen til undsætning og fik kontaktet hans familie.
Politiet blev også kaldt ud til stedet og man har lavet en gerningsstedsundersøgelse. Men der er endnu ikke foretaget nogen anholdelser i sagen.
Hvis du har nyttige informationer, som kan lede politiet frem til flugtbilisten, kan de kontaktes på 114.
Vanvittig studenterkørsel: Hænger ud af vinduer og kører overfor rødt