Der var en tid, hvor komikeren Geo bare var der.
Ikke på den der stille og rolige måde, men som et slags kaotisk energi-kick, der gjorde at han ikke kunne sidde eller stå stille, hverken fysisk eller i hovedet.
Geo råbte, svedte og kastede sig rundt på scenen som om nogen havde givet ham for meget sukker og for lidt søvn, og det var et varemærke, som mange kunne lide.
Han var ikke til pæn stand-up.
Han var grim i munden og sjov og fuldstændig uden et normalt filter.
Man vidste aldrig helt, hvad han ville sige og det virkede heller ikke som om, han selv altid vidste det. Men folk var med ham og han fik næsten alle til at grine, også selvom det var mærkeligt og grænseoverskridende.
Geo havde en periode, hvor han nærmest boede på TV2 Zulu. Talkshows, comedy og festivaler, og det var Ikke fordi han prøvede at være smart, men fordi han var noget andet. Han stak ud af boksen og det gjorde ham til noget særligt.
Med et trylleslag så blev han væk.
Ikke sådan med et brag, han forsvandt bare lidt efter lidt.
Læs også: Reality-par afslører frækt projekt: Nu tjener de penge på deres sexliv