Regeringen, arbejdsmarkedets parter og erhvervsskolerne har indgået et forpligtende samarbejde om at sikre konkret kvalitet og bedre resultater i erhvervsuddannelserne. Skolerne får større frihed – men også ansvar.
Et bredt partnerskab bestående af regeringen, erhvervsskolerne og arbejdsmarkedets parter har netop indgået et formelt håndslag for at sikre, at en række politiske aftaler om erhvervsuddannelserne bliver omsat til mærkbare forbedringer i kvalitet.
Håndslaget kommer efter tre politiske aftaler, der skal styrke erhvervsuddannelsernes rolle i både sundhedssektoren og den grønne omstilling – samt gøre uddannelserne mere attraktive for unge. I alt er der afsat cirka en milliard kroner fra 2030 og frem.
’Med frihed følger et ansvar. […] Hvis vi vil have verdens bedste erhvervsuddannelser, skal vi også stille krav og følge op,’ siger børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye, som på vegne af regeringen har givet håndslaget.
Skolerne får frihed – og pligt til at levere
Et centralt element i samarbejdet er, at erhvervsskolerne selv skal vurdere, hvordan de ekstra midler bedst bruges lokalt – med frihed til at vælge, men også med ansvar for at sikre dokumenteret kvalitet.
’Fremover skal de selv beslutte, hvordan de nytilførte penge bedst styrker kvaliteten lokalt […]. Det handler om mere trivsel, mere tryghed, bedre undervisning,’ siger Nanna Højlund, næstformand i Fagbevægelsens Hovedorganisation.
Også arbejdsgiverne bakker op om modellen. ’Det har været centralt for DA, at skolerne både får frihed i deres arbejde, og at vi samtidig laver en ramme, så vi kan følge op på, at investeringerne får en reel effekt,’ siger Jacob Holbraad fra Dansk Arbejdsgiverforening.
Frafald og udfordringer på erhvervsuddannelserne
Erhvervsuddannelserne i Danmark står over for betydelige udfordringer med frafald. Ifølge en opgørelse fra Børne- og Undervisningsministeriet forventes kun 59 % af eleverne, der påbegyndte en erhvervsuddannelse i 2021, at fuldføre den. Til sammenligning er fuldførelsesprocenten på de gymnasiale uddannelser 89 %.
En undersøgelse fra Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (VIVE) peger på, at lav trivsel, vanskeligheder med at finde en læreplads og oplevelsen af ikke at klare sig godt i skolen er væsentlige faktorer, der øger risikoen for frafald blandt elever på erhvervsuddannelserne.
Desuden viser data, at 67 % af de unge, der som 25-årige ikke har gennemført en ungdomsuddannelse, tidligere har afbrudt en erhvervsuddannelse. Dette understreger behovet for målrettede indsatser for at reducere frafaldet og støtte eleverne i at gennemføre deres uddannelse.
Regeringens initiativer, herunder det nylige håndslag mellem regeringen, arbejdsmarkedets parter og erhvervsskolerne, sigter mod at adressere disse udfordringer ved at styrke kvaliteten og sammenhængen i erhvervsuddannelserne.
Lokale behov og nationale ambitioner
Det nye håndslag forpligter skoler, kommuner, regioner og arbejdsmarkedets organisationer til at omsætte den økonomiske opprioritering til konkrete forbedringer – både i undervisningen, i elevtrivsel og i skolernes fysiske rammer.
’Med frihed og tiltro til bestyrelserne følger også et stort ansvar. Det ansvar er vi klar til at løfte,’ siger Bo Sejer Frandsen, bestyrelsesleder i DEG-Bestyrelserne.
Flere fremhæver, at aftalen også skal ændre den offentlige opfattelse af erhvervsuddannelserne. ’Fortællingen om erhvervsuddannelserne er gået fra mol til dur,’ siger Allan Kortnum, forperson for DEG-Lederne.
Et gennemgående tema er også, at erhvervsuddannelserne skal levere flere faglærte til fremtidens centrale sektorer – især sundhedssektoren og det grønne arbejdsmarked.
’Det er helt afgørende, at vi med kvalitetsløftet gør uddannelserne til et attraktivt uddannelsesvalg,’ siger Anders Kühnau, formand for Danske Regioner.
Hvor meget vand skal du drikke om dagen? Svaret er ikke to liter