Ung kvinde forsøgt dræbt på Vestegnen

En kvinde har gennemlevet et mareridt over længere tid, hvor hun er blevet udsat for både vold, grov vold, trusler og drabsforsøg. Nu er gerningsmanden dømt.

En 26-årig mand er blevet dømt for blandt andet drabsforsøg på sin ekskæreste ved Retten i Glostrup.

Kvinden har gennem længere tid levet med vold og trusler, som alt sammen kulminerede, da manden lokke sine ekskæreste i baghold og forsøgte at dræbe hende.

Det oplyser Københavns Vestegns Politi i en pressemeddelelse.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Illustrationsfoto

“Drabsforsøget fandt sted den 7. november 2023 i Gladsaxe, hvor manden lokkede den forurettede kvinde i baghold og forsøgte at dræbe hende med en kniv”, skriver politikredsen og fortsætter:

“Manden blev efterlyst, og på baggrund af efterforskning blev han anholdt lidt over en uge efter drabsforsøget. Han blev dagen efter fremstillet i grundlovsforhør, og han har siden været varetægtsfængslet.”

Manden er idømt otte års fængsel for drabsforsøg, vold, grov vold og trusler mod sin tidligere kæreste. Han har udtaget betænkningstid i forhold til at anke dommen til landsretten.

Trump er klar til at bombe Iran igen