Aarhus i nyt lys: Kunstværk kortlægger byen gennem mere end 100 år

Foto: Aarhus Festuge

Et svævende lysværk lander i hjertet af Aarhus under årets Festuge – og kaster nyt lys på byens forvandling.

Til efteråret fejrer Festugen, at aarhusianerne i 60 år har støttet op om festen og vist, hvor meget byen kan byde på – både fællesskab og et mangfoldigt kulturliv.

Med titlen ‘Hele Aarhus Fejrer’ markerer jubilæumsdagen et særligt samarbejde mellem Aarhus Festuge og en lang række af byens kulturinstitutioner, foreninger, butikker og borgere. 

Sammen fylder de Midtbyen med festlige aktiviteter, fællesspisning og fødselsdagsstemning i gader og stræder.

Og under selve Festugen vil man således også eksklusivt se et svævende lysværk over byudviklingen i Aarhus gennem mere end 100 år.

Det skriver Aarhus Festuge i en pressemeddelelse.

‘City Gazing Aarhus’ er navnet på dette monumentale lysværk skabt af det prisvindende Amsterdam-baserede design studio VOUW. 

“Værket City Gazing er en poetisk afspejling af tid, historie og udvikling i Aarhus og spiller på den måde rigtig fint ind i Festugens 60-års jubilæum og i vores jubilæumstema ‘Aarhus Festuge – ingen alder'”, fortæller Micha Schaarup, producent for Aarhus Festuge.

(Artiklen fortsætter under faktaboksen)

En billede på en by i konstant forandring


Kunstnergruppen VOUW har tidligere præsenteret City Gazing i metropoler som Singapore, Amsterdam, Dubai og Sydney.

Til Aarhus-versionen af City Gazing har Den Gamle By bidraget med uvurderlig viden om Aarhus’ byplanlægning og historie. VOUW har omsat denne viden til en sanselig og tankevækkende formidling af byens aftryk og foranderlige infrastruktur over tid, som ledsages af en specialkomponeret lydfortælling af den tyrkiske komponist Ertan Çetin.

“At bringe City Gazing til Aarhus føles som at komme hjem. Festugen lever i en by med et ry for åbne og varme mennesker – præcis det publikum, der vil standse op, kigge op og fejre ikke blot byens lysende aftryk, men også de menneskelige forbindelser, vi deler under det”, siger Justus Bruns fra VOUW.

Aarhus Festuge 2025 finder sted i dagene fra den 29. august til den 7. september 2025. Og jubilæumsdagen finder sted lørdag den 6. september.

’Alene i vildmarken’-deltageren har sendt en videoansøgning til DR og drømmer om at overtage rollen efter Jørgen Skouboe.