Lastbilchauffør fundet død på rasteplads: “Han har taget sit eget liv”

Politiet oplyser til Presse-fotos.dk, at en lastbilchauffør har taget sit eget liv på en rasteplads.

Både politi og redningsmandskab rykkede ud med flere udrykningskøretøjer, efter man havde fået en anmeldelse fra en rasteplads.

“De står omkring en lastbil.”

Sådan lød det, i går, torsdag ved middagstid fra Presse-fotos.dk’s udsendte, der var til stede på en rasteplads, hvor flere udrykningskøretøjer også befandt sig.

Både ambulance, lægebil og flere af politiets patruljer var rykket ud.

(Artiklen fortsætter under infoboksen)

Til Presse-fotos.dk bekræfter Trine Ø. Nielsen, der er kommunikationskonsulent ved Sydøstjyllands Politi, at politikredsen var til stede på Hylkedal Rasteplads ved Sønderjyske Motorvej i nordgående retning.

“Sydøstjyllands Politi har været til stede i forbindelse med en hændelse, hvor en 47-årig udenlandsk mand har taget sit eget liv,” fortæller hun og fortsætter:

“Det er en borger, der var til stede på rastepladsen, der har anmeldt,” lyder det fra kommunikationskonsulenten.

Vores billeder fra stedet viser, at politi og redningsmandskab har befundet sig omkring en lastbil – er der tale om en lastbilchauffør?

“Det kan jeg bekræfte,” lyder det afslutningsvist fra Trine Ø. Nielsen.

Sidste år fandt et særdeles voldeligt og groft overfald sted på en nu 54-årig kvinde. Undervejs blev hun udsat for adskillige uhyrligheder – lige indtil en ung mand stoppede det. Politiet søger hjælp til at finde ham.