Danmarks Naturfredningsforening anerkender fremskridt i kvælstofreguleringen, men efterlyser målretning og klarhed for landmændene.
En ny politisk delaftale, der hæver miljøkravene til landbruget, bliver mødt med anerkendelse fra Danmarks Naturfredningsforening (DN). Aftalen fastsætter, hvor hårdt kvælstofreguleringen som minimum må være – det såkaldte “braklægningspunkt” – og markerer dermed et vigtigt skridt i realiseringen af den grønne trepart, der skal mindske kvælstofudledningen og sikre et bedre vandmiljø.
Hos DN glæder præsident Maria Reumert Gjerding sig over, at reguleringen nu får mere tyngde:
‘Jeg er meget tilfreds med, at det især er lykkedes de grønne partier at hæve ambitionerne i aftalen. Delaftalen betyder faktisk, at vi med kvælstofreguleringen kan nå en del mere, end mange troede var muligt.’
Men selv om aftalen løfter de samlede krav til udledningsreduktion med 600 tons mere end det fastsatte minimum, mangler der stadig klarhed over, hvilke landbrugsarealer der konkret bliver ramt – og hvordan de berørte landmænd skal kompenseres, skriver DN i en pressemeddelelse.
Ifølge Gjerding er det afgørende, at næste del af forhandlingerne sikrer en præcis og geografisk målrettet regulering, der rammer de mest sårbare og forurenende jorde:
‘Aftalen bringer os kun halvt i mål. Der er truffet beslutning om, hvor hårdt den såkaldte kvælstofhammer kan slå – men ikke om, hvor den skal ramme. For DN er det helt afgørende, at en kommende kvælstofreguleringsmodel rammer så præcist som muligt, så de jorde, der forurener vandmiljøet mest, også er dem, der rammes af den hårdeste regulering’
En grøn trepart med lokal forankring
Den grønne trepart blev etableret i 2023 med ambitionen om at reducere landbrugsarealet med 15 % og flytte store dele af produktionen væk fra sårbare naturområder. En hjørnesten i aftalen er kvælstofreguleringen, som både skal presse udviklingen i den rigtige retning og fungere som en nødbremse, hvis lokale frivillige aftaler om omlægning af landbrugsjord ikke lykkes.
Ifølge Miljøministeriet skal den samlede reguleringsmodel reducere kvælstofudledningen med cirka 10.800 tons. Delaftalen, der netop er indgået, leverer 7.100 tons af dette mål, men lader endnu spørgsmål stå åbne om fordeling og økonomisk afklaring for landmændene.
Med den nye aftale er reguleringens minimumsniveau fastlagt, men spørgsmålet om målretning – altså hvem der konkret rammes – udestår. Det samme gælder forhandlingerne om kompensationsmodeller og lokale omlægningsplaner, som skal sikre, at 400.000 hektar landbrugsjord gradvist tages ud af drift til fordel for natur og vådområder.