Onsdag aften er flere udrykningskøretøjer hastet ud til Vestegnen, hvor man har fået melding om brand i en bygning.
Både ambulancereddere og brandfolk er hastet ud til meldingen, hvor der er udbrudt brand i en industribygning.
Ved ankomsten til stedet har beredskabet sat dronen i luften for at få det fulde overblik over situationen.
Den indledende melding lød, at branden var startet på et transportbånd, men ved ankomsten har det vist sig, at der er tale om en maskine, som er gået i brand.
Det skriver Hovedstadens Beredskab på X.
(Artiklen fortsætter under billedet)

“Der har været ild i en sorteringsmaskine til byggeaffald. Det har vi under kontrol”, lyder meldingen fra Islevdalvej i Rødovre, hvor man netop har fået kontrol over situationen.
Brandfolkene er nu i gang med at foretage eftersyn på adressen og regner med at køre fra adressen indenfor kort tid.
Det er endnu uvist, hvordan branden er startet og der har ikke været tale om personskade i forbindelse med hændelsen.
Solgt i hele landet: Metalstykker fundet i populære ispinde






