Afdøde Jens Werner hyldet på rørende vis

Illustrationsfoto.

Det er næsten et år siden, at den folkekære ‘Vild med dans’-dommer døde. Nu bliver Jens Werner hyldet med dyb respekt og varme.

Den 9. juli sidste år døde danser og tidligere ‘Vild med dans’-dommer Jens Werner efter længere tids kræftsygdom.

Han blev blot 59 år gammel.

‘Jens var ikke blot en enestående atlet, dommer, underviser og foredragsholder, men også en yderst kærlig og omsorgsfuld ægtefælle, far, søn, bror, svoger og onkel,’ skrev familien dengang i en mail til Ritzau.

Godt et år efter sin død dukker Jens Werner dog nu pludselig op på storskærme rundt i landet.

For fire år siden var ‘Vild med dans’-dommeren nemlig hovedpersonen i en musikvideo til bandet Jungs nummer ‘To timer i træk’.

Og den video har bandet altså valgt at give en prominent plads på deres nye turné, hvor sangen er blevet naglet fast på setlisten.

Har fået enkes velsignelse

Overfor Billed-Bladet bekræfter Jens Werners enke, at det sker med hendes velsignelse.

“Jung er i øjeblikket på turné og har for længe siden spurgt, om Jens måtte være med på storskærm hver gang – og selvfølgelig måtte han det,” lyder det fra Anette Werner.

Senest var til Fredagsrock i københavnske Tivoli, hvor danseren pludselig dukkede op på storskærmen bag bandet.

Længere tids overvejelse

Det var i 2021, at Jens Werner – efter længere tids overvejelse – gik med til at være frontmand i musikvideoen til ‘To timer i træk’.

Selv forklarede Jung-drengene dengang, at de som ‘Vild med dans’-fans havde ønsket netop dommeren, fordi de mente, hans stil og udstråling passede perfekt til budskabet om, at man skal blive ved med at gøre sit bedste, selvom det kan være frustrerende ikke at blive anerkendt.

I videoen ser man kun Jens Werner, mens han fortolker sangen med sin egen meget personlige dans rundt i forskellige rum.

“Det var hårdt og krævende, men også en spændende udfordring. Jeg fik helt frie hænder. Det hold, jeg arbejdede med, var topprofessionelle. Det er fedt klippet sammen, og jeg er er selv glad for resultatet,” forklarede Jens Werner dengang til Billed-Bladet.

Herunder kan du se Jung-musikvideoen med Jens Werner:

For få dage siden tog arrangørerne en drastisk beslutning: Festivalen blev gjort gratis. Nu er der næsten udsolgt.