Hvem skal æde næste gang? DR leder efter ny vært til ‘Nak & Æd’

Foto: DR / Jens Skov

Efter flere sæsoner med Jørgen Skouboe i spidsen leder DR nu efter en ny profil, der kan tage stafetten videre i det populære program ‘Nak & Æd’.

Sidste år afslørede Jørgen Skouboe, at han, efter 47 år i Danmarks Radio, havde besluttet sig for at gå på pension.

Han havde arbejdet for DR siden 1977 og været ansigtet udadtil på tv-programmet ‘Nak & Æd’ i 15 år.

“’Nak & Æd’ har været mit hjertebarn, siden vi optog første program i oktober 2009, og det har været et eventyr at dele oplevelserne med Nikolaj Kirk. Sammen har vi skabt et program, der ikke kun underholder, men også inspirerer til at komme tættere på naturen og forstå, hvor vores mad kommer fra. At se det første gang i TV i 2010 og opleve hvordan seerne tog det til sig, var en stor glæde,” sagde Jørgen Skouboe til DR dengang.

Og nu søger DR så en ny vært til det populære program.

“Er du til eventyr, kammeratskab og bålmad?”

Sådan indleder DR et opslag på Facebook i jagten på en afløser.

Da Jørgen Skouboe bekendtgjorde sin pension, tilføjede DR dog dengang, at man ikke vidste, om programmet ville fortsætte.

Netop argumentet for hvorfor man er den rette til at videreføre “Nak & Æd”, ønsker DR, at man runder i sin ansøgning.

“Du behøver ikke være konge eller dronning af vildnisset, men du skal have: erfaring med at klare dig i naturen og humor, selvironi og modet til at være dig selv og lyst til at få bukkefeber med kamera på, skriver DR om den sitren, man kan få i kroppen, inden man nedlægger et bytte”.

Alle 15 sæsoner af ‘Nak & Æd’ kan ses på DRTV her.

Tidligt onsdag morgen landede to nye afsnit af TV 2-dokumentarserien “Den sorte svane”, og siden er der rejst kritik af politiet.