Som et af de første lande har Danmark nu ratificeret FN’s nye havtraktat. Aftalen skal sikre international beskyttelse af havområder uden for national kontrol – og bremse tabet af biodiversitet.
Danmark har i dag taget et historisk skridt for havets fremtid. Miljøminister Magnus Heunicke har på Danmarks vegne ratificeret FN’s havtraktat om biodiversitet i det åbne hav – den såkaldte BBNJ-aftale. Det skete mandag den 9. juni i Nice under FN’s havkonference.
Det oplyser Miljø- og Ligestillingsministeriet i en pressemeddelelse.
Med aftalen forpligter Danmark sig til at arbejde aktivt for at beskytte det åbne hav, altså havområder uden for national jurisdiktion, der udgør omkring 66 procent af verdens havareal. Det åbne hav er hjemsted for et rigt og sårbart økosystem – fra mikroskopiske organismer til kæmper som blåhvalen – som i stigende grad er truet af blandt andet klimaændringer, forurening og overfiskeri.
‘Havets biodiversitet er under pres, og vi har et fælles ansvar for at beskytte det. Med aftalen får vi nu for første gang et fælles internationalt regelsæt for beskyttelsen af biodiversiteten på det åbne hav,’ udtaler miljøminister Magnus Heunicke i pressemeddelelsen.
Ifølge Danmarks Naturfredningsforening (DN) har det åbne hav hidtil været en slags “lovløs zone”, hvor der ikke har været klare internationale regler for beskyttelse. DN kalder aftalen for “en milepæl” i arbejdet for verdenshavene og fremhæver, at den giver nye muligheder for både regulering og håndhævelse.
FN’s BBNJ-aftale (Biodiversity Beyond National Jurisdiction) er et vigtigt redskab til at opfylde det globale mål om at beskytte 30 procent af verdens havområder inden 2030. Aftalen gør det blandt andet muligt at udpege beskyttede havområder, stiller krav om miljøvurderinger af aktiviteter på åbent hav og indfører regler for udnyttelse af marine genetiske ressourcer, som eksempelvis enzymer og mikroorganismer, der bruges i alt fra medicin til kosmetik.
BBNJ-aftalen er resultatet af næsten 20 års forhandlinger i FN-regi. Ifølge FN’s Miljøprogram har omkring 10 procent af det åbne hav i dag et eller andet niveau af beskyttelse, men kun en brøkdel er reelt beskyttet mod skadelig menneskelig aktivitet.
Aftalen træder i kraft, når 60 lande har ratificeret den. Med Danmarks ratificering er endnu en brik på plads i det globale puslespil, som skal sikre bedre havbeskyttelse gennem internationalt samarbejde.
BBNJ-aftalen fastsætter regler om:
- Udpegning af beskyttede områder på åbent hav. Restriktioner ift. fiskeri, skibsfart og udvinding af mineraler på åbent hav skal ske i samarbejde med relevante internationale organisationer.
- Miljøvurdering af aktiviteter på åbent hav.
- Deling af fordele fra aktiviteter mht. marine genetiske ressourcer og digitale sekvensinformationer om disse.
- Kapacitetsopbygning og overførsel af havteknologi – særligt til udviklingslande. Fx kan udviklingslande få adgang til data og viden inden for havforskning og assistance til udarbejdelse af miljøvurderinger.
- Folketingets vedtog den 20. maj 2025 BBNJ-lovforslaget (L133/2025), som giver hjemmel til, at der kan fastsættes regler ved bekendtgørelse, der sikrer Danmarks overholdelse af BBNJ-aftalen. Folketinget gav med sin vedtagelse af lovforslaget samtykke til, at regeringen kan ratificere BBNJ-aftalen.
- EU-Kommissionen offentliggjorde den 24. april 2025 et direktiv-udkast, der har som formål at fastsætte en ramme for en ensartet implementering af BBNJ-aftalen i EU. Kommissionen præsenterede forslaget for EU’s medlemsstater den 28. maj 2025, og Polen forventes at starte de indledende drøftelser af direktivudkastet den 11. juni 2025. Danmark overtager EU-formandskabet 1. juli 2025, og sigter efter at afslutte forhandlingerne om BBNJ-direktivet under sit formandskab.