Nogle bestemte sko i flyet kan faktisk være direkte farlige valg udover mere eller mindre komfortable valg. Her er hvorfor.
Når du pakker til din næste flyrejse, tænker du sikkert mest på komfort. Men ifølge en stewardesse, som har arbejdet i branchen i flere år, bør du også tænke i sikkerhed – og her spiller dine sko i flyet en større rolle, end du måske tror. Det skriver Gala.
Glem klipklapper og høje hæle
Sko i flyet uden hælkappe er no-go. Sko som klipklapper, sandaler og stilethæle, er ifølge stewardessen noget nær det værste, du kan tage på ombord. De er upraktiske i en nødsituation og kan forhindre dig i at komme hurtigt og sikkert ud af flyet. “Du har brug for sko, du kan løbe og gå sikkert i – ikke noget, der glider af eller sidder fast i en flytrappe (red. oversat),” siger stewardessen.
I tilfælde af brand eller evakuering kan dårligt valg af sko i flyet ikke blot forsinke dig – det kan skade dig. Bare tæer og åbne sandaler beskytter ikke mod varme overflader, skarpe genstande eller skridt over brændende underlag. Stewardessen forklarer:
“Vi ser passagerer smide skoene straks efter boarding, men det er en dårlig vane. Du ved aldrig, hvornår noget sker (red. oversat)”.
Det bedste valg af sko i flyet?
Det sikreste valg til er noget så simpelt som sneakers, eller andre lukkede, behagelige sko uden høje såler. De giver både komfort under rejsen og sikkerhed i tilfælde af uventede hændelser. Og nej – crocs tæller ikke, ifølge stewardessen.
Ud over sko i flyet er det en god idé at tænke over, hvad du har på generelt. Temperaturen i kabinen kan svinge, og aircondition kan hurtigt gøre det koldt – især på længere flyvninger. Derfor anbefaler mange erfarne rejsende at klæde sig i lag, så man nemt kan tilpasse sig forholdene. Et stort tørklæde eller en trøje kan også fungere som ekstra pude eller tæppe, hvis komforten halter. Det handler om at være forberedt.