Ung kvinde gruppevoldtaget

En ung kvinde i 20’erne blev udsat for et stort mareridt, da flere mænd ifølge politiet holdt hende fanget i en lejlighed og voldtog hende. Nu er der sket en ny udvikling i sagen

En ung kvinde blev i dagene op til om morgenen den 13. maj ifølge politiet holdt fanget af ‘en større gruppe mænd’ og tvunget til at indtage alkohol og stoffer.

Det skete ifølge en pressemeddelese fra politiet, mens kvinden blev voldtaget af mændene.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Her er politiets afspærringer omkring gerningsstedet

Det var kort efter klokken 06.00 tirsdag morgen den 13. maj, at den unge kvinde lykkedes med at tilkalde politiet til sin lejlighed på Gymnasievej i Køge og dermed blive befriet fra sit mareridt.

Hurtigt kunne Midt- og Vestsjællands Politi skride til anholelse af en 28-årig, 36-årig og 33-årig mand.

Den 28-årige og 36-årige mand er siden blevet varetægtsfænglset under sigtelse for gruppevoldtægten, mens den 33-årige mand er løsladt – men stadig sigtet i sagen.

Det lød samtidig dengang fra politiet, at en del af voldtægtsmændene stadig var på fri fod.

Men fredag den 6. juni lyder det nu fra Midt- og Vestsjællands Politi i kredsens døgnrapport, at betjente er skredet til anholdelse af endnu en mistænkt i sagen.

‘En 32-årig mand fra Køge blev i går anholdt og sigtet for voldtægt i forbindelse med sagen fra 13. maj, hvor en kvinde anmeldte, at hun havde været udsat for voldtægt af flere mænd i sin lejlighed,’ oplyser Midt- og Vestsjællands Politi i døgnrapporten.

Den 32-årig mand forventes fremstillet i et frundlovsforhør fredag formiddag, hvor der skal tages stilling til, om han også skal varetægtsfængsles.

Midt- og Vestsjællands Politi nævner ikke, hvor mange voldtægtsmistænke, der endnu er på fri fod.

Vildt vejrfænomen raser i Danmark, hvor flere huse og biler ramt af ødelæggelser. Se billederne og læs mere her.