Aktivister fra klimaorganisationen Nødbremsen gør fredagen morgen livet surt for bilister i København. Det sker, da de atter en gang har afspærret et trafikknudepunkt i myldretiden
Mindst otte aktivister klædt i de velkendte orange veste med de også velkendte orange bannere har fredag morgen ved 8-tiden taget opstilling i et københavner-kryds.
Det oplyser Presse-fotos.dks udsendte til stedet.
“Vejblokaden har allerede skabt trafikkaos,” siger vores udsendte.
(Artiklen fortsætter under billedet)

Det er i krydset mellem Jagtvej og Østerbrogade, at aktivisterne fredag morgen har taget opstilling midt på vejen.
Billeder fra krydset viser, at Københavns Politi er ankommet til stedet og i den forbindelse er gået i gang med at fjerne aktivisterne fra vejen.
Presse-fotos.dks udsnedte oplyser, at det denne fredag er gået hurtigt med at fjerne aktivisterne fra vejen.
“Det tog ikke så lang tid,” siger vores udsendte klokken 08.25.
Nødbremsen mener, at samfundet står over for et eskalerede klimakollaps, der kalder på omgående og drastisk handling.
‘Samtidig er regeringen med til at eskalere den situation, vi står i, – feks ved at anlægge nye motorveje for 26 milliarder kroner. Vi kan ikke længere være tilskuere til, at vores regering fører en politik, der eskalerer klimakollapset,’ oplyser klimaorganisationen på sin hjemmeside.
Klimaaktivister benytter sig ofte af civilulydighed for at få deres budskaber frem. Det sker blandt andet ved blokader.











