Voldsomt trafikuheld ved Botanisk Have: Bus rammer varevogn og flere biler

Torsdag morgen udspillede der sig et voldsomt færdselsuheld på Øster Farimagsgade i København, tæt ved Botanisk Have, hvor en bus kolliderede med flere køretøjer.

Uheldet skete omkring kl. 07.10, hvor en bus i rute ramte en varevogn, som efterfølgende blev skubbet ind i tre til fire andre personbiler. Kollisionen skete midt i morgentrafikken og har skabt omfattende materielle skader.

Det forklarer Presse-fotos.dks udsendte fra stedet.

Politi og redningsmandskab arbejdede på stedet i en rum tid.

(Artiklen fortsætter efter billedet)

Sådan ser varevognen, der først blev ramt, ud.

Der er endnu ingen officielle meldinger om tilskadekomne.

Uheldet medførte kun kortvarig forstyrrelse af trafikken, og bilister kan sagtens køre ad ruten i skrivende stund.

Politiet skal nu klarlægge de nærmere omstændigheder omkring ulykken, herunder hvordan sammenstødet kunne opstå. Situationen opdateres, når der foreligger nyt.

DR lukker flagskibs-program efter 18 år: Nu er det slut