En stort svensk studie rejser tvivl om det reelle helbredsudbytte af høj kondition. Dette særligt når man sammenligner med risikoen for at dø i ulykker.
Flere tidligere studier har vist, at god kondition i ungdommen hænger sammen med lavere dødelighed. Men ny forskning fra Uppsala Universitet tyder på, at dette billede kan være forsimplet.
Når forskerne nemlig kiggede på dødsfald, som ikke skyldes sygdom, men ulykker, viste der sig et overraskende mønster. Det skriver det svenske medie Forskning.
‘Vi så, at personer med høj kondition i de sene teenageår havde lavere risiko for at dø for tidligt, for eksempel af hjerte-kar-sygdomme, sammenlignet med dem med lav kondition. Men da vi så på risikoen for at dø i tilfældige ulykker, var sammenhængen næsten lige så stærk. Det tyder på, at personer med høj og lav kondition kan adskille sig fra hinanden på andre vigtige måder – noget tidligere studier ikke fuldt ud har taget højde for’ (red. oversat)
Sådan siger Marcel Ballin, forsker i epidemiologi ved Uppsala Universitet.
Bilulykker, drukneulykker og voldelige hændelser burde ikke være mindre farlige for veltrænede. Derfor mener forskerne, at forskellen i dødelighed må skyldes andre faktorer end blot konditionen – fx opvækst, livsstil, risikovillighed eller uddannelsesniveau.
Over en million svenske mænds kondition blev fulgt
Studiet bygger på data fra 1,1 millioner svenske mænd, som mødte op til session i perioden 1972 til 1995. Deres kondition blev målt ved fremmødet. Herefter fulgte forskerne dem frem til de fyldte 60 år – eller til de døde.
Mændene blev opdelt i fem niveauer for kondition. Resultaterne viste, at gruppen med bedst kondition havde:
- 58 % lavere risiko for at dø af hjerte-kar-sygdomme
- 31 % lavere risiko for at dø af kræft
- 53 % lavere risiko for at dø af alle årsager
Men da forskerne analyserede dødsfald som følge af ulykker, fandt de noget overraskende. Dem med bedst kondition havde også 53% lavere risiko for at dø i tilfældige ulykker.
Det overraskende mønster gik igen, selv når forskerne kun sammenlignede søskende – altså personer med næsten samme genetik og opvækstvilkår.
Konklusionen var, at forskellen i dødelighed ikke kun skyldes kondition. Der må være andre, endnu ukendte faktorer på spil.
Er træningseffekten overvurderet?
Ifølge Ballin støttes resultaterne af tidligere tvillingestudier og genetiske analyser, som også peger på, at nogle gener både påvirker vores tilbøjelighed til at træne og vores risiko for sygdom.
‘At effekten af god kondition kan være overvurderet kan lyde kontroversielt, men hvis man ser på resultater fra andet end traditionelle observationsstudier, får man et mere nuanceret billede. Der findes en række tvillingestudier, der er kommet frem til lignende resultater. Visse genetiske studier tyder også på, at der findes gener, som både påvirker tilbøjeligheden til fysisk aktivitet og risikoen for sygdomme som hjerte-kar-sygdom’ (red. oversat), siger Ballin.
Træning er stadig vigtig – men vi skal være nøjagtige
Ballin understreger dog, at fysisk aktivitet stadig er vigtig. Han siger også, at man ikke må forvente for store effekter, hvis grundlaget for sundhedsanbefalingerne er misvisende.
‘Vores resultater skal ikke tolkes som om, at fysisk aktivitet og træning er virkningsløst eller at man ikke skal fremme det. Men hvis vi vil forstå, hvor stor effekten af kondition virkelig er, må vi bruge flere forskellige metoder. Så længe vi stiller spørgsmålet på samme måde, får vi det samme svar. Først når vi får det samme svar på en lidt anden måde, kan vi være mere sikre på, at det er sandt’ (red. oversat), siger han.
De fleste opbevarer deres jordbær forkert: Læg dem ikke i køleren eller frugtskålen
