Danmark har fået sin første nationale psykiatriplan med bred politisk opbakning. Psykiatrifonden ser planen som et vendepunkt, men er kritisk over for øgede muligheder for tvang i behandlingen.
Regeringen og samtlige partier i Folketinget har i dag præsenteret Danmarks første samlede tiårsplan for psykiatrien. Psykiatrifonden roser aftalen som et historisk gennembrud for mennesker med psykisk sygdom, men rejser samtidig bekymring over øgede muligheder for tvang i psykiatrien.
Det fremgår af en pressemeddelelse fra Psykiatrifonden.
Planen tilfører området 4,6 milliarder kroner årligt fra 2030 og indeholder blandt andet styrket kapacitet i både hospitals- og socialpsykiatrien, udgående behandlingsteam og bedre tilbud til børn og unge. Ifølge Psykiatrifondens direktør Marianne Skjold er det et længe ventet nybrud.
‘Det er grundlæggende en god dag for alle. For dem, har brug for psykiatrien i dag, og for dem, som vi ved får brug for hjælp i fremtiden. Det gælder langt de fleste af os, enten som patienter eller pårørende,’ udtaler hun.
Ifølge Sundhedsstyrelsen lever omkring 580.000 danskere med en psykisk sygdom, og antallet har været stigende over en årrække. Særligt blandt unge ses en markant stigning i mistrivsel, hvor hver tredje gymnasieelev i dag rapporterer om symptomer på stress, angst eller depression. Samtidig viser tal fra Statens Institut for Folkesundhed, at mennesker med alvorlige psykiske lidelser lever i gennemsnit 15-20 år kortere end den øvrige befolkning.
Psykiatrifonden håber, at psykiatriplanen bliver begyndelsen på et langsigtet politisk engagement, svarende til det, der gennem flere årtier har præget kræftområdet. Organisationen opfordrer til, at udviklingen følges tæt, og at der løbende foretages investeringer – også efter 2030.
‘Vi tror på fortællingen om, at nu får vi den første reelle plan for udviklingen af psykiatrien over de næste mange år. Vi har altid talt for, at psykiatri skal prioriteres lige så højt som kræft,’ siger Marianne Skjold.
Kritik af øget brug af tvang
En væsentlig del af planen indebærer dog indførelse af det, der betegnes som “mindre indgribende tvang”, herunder aflåste patientstuer og arealbegrænsning. Psykiatrifonden kritiserer dette element kraftigt og advarer mod konsekvenserne.
‘Tvang er det mest indgribende i et menneskes personlige frihed, man kan forestille sig. Det skal vi ikke have mere af, vi skal have mindre. Målet skal være at skabe en psykiatri, der har den faglighed, den kapacitet, yder den pleje og giver den behandling og omsorg, vi ved minimerer og forebygger tvang. I dag så vi politikerne gå ind for mere tvang med åbne øjne – for de ved godt, at det bliver resultatet. Det har Sundhedsstyrelsen vurderet meget klart,’ siger Marianne Skjold.
Ifølge fonden bør de nye tvangsformer kun være midlertidige og have en klar slutdato. I aftalen lægges der dog kun op til en evaluering efter tre år, uden at der er fastsat en udløbsdato.
Fokus på de alvorligt syge og udsatte
Til gengæld fremhæver Psykiatrifonden flere initiativer i planen som nødvendige og positive. Det gælder blandt andet opprioritering af de mest alvorligt syge, styrkelse af udgående behandlingsteam og et løft til medarbejderkompetencer på bosteder, hvor mange ansatte i dag mangler relevant uddannelse.
‘Det er helt essentielt, at vi styrker den udgående indsats. Den tætte kontakt og den håndholdte behandling og støtte er det, der er vigtigt for at undgå fx tvangsindlæggelser,’ lyder det fra Marianne Skjold.
Hun roser også, at der i planen er afsat frie midler til kapacitetsopbygning og at der bliver satset på børne- og ungdomspsykiatrien.
Disse 5 apps bør du slette med det samme: Overvåger alt du gør
