Skoleelever i færdselsuheld: Bus påkører person

En bus, hvoraf størstedelen af passagerne var skoleelever, har mandag morgen påkørt en person. Politi og redning hastede til stedet.

Mandag morgen blev en fodgænger påkørt af en bus.

Adskillige mennesker befandt sig i bussen, men primært skoleelever, der var på vej i skole. Både politi og redning var massivt til stede efter påkørslen.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Illustrationsfoto.

FynBus oplyser selv om hændelsen på deres Facebook-side.

‘Her til morgen mellem kl. 07.15 og 07.30 blev en person påkørt af en af vores busser på rute 55 på vej mod Bellinge tæt ved stoppestedet Lærkeparken på Åsumvej,’ skriver trafikselskabet og fortsætter:

‘Vi tilbyder psykologhjælp til involverede og vidner til episoden. Du kan kontakte os på telefon 63 11 22 00, hvor vi sidder klar til at formidle kontakt til en psykolog.’

Til Fyens bekræfter Mads Boel, der er kommunikationsrådgiver ved Fyns Politi, at politikredsen var på uheldsstedet.

“Der er ikke umiddelbart ikke alvorlig personskade, men personen er kørt til tjek på sygehuset,” fortæller Mads Boel til mediet.

Han oplyser desuden, at der var tale om en fodgænger, der løb ud på vejbanen og derefter blev ramt af bussen.

Det er kommunikationskonsulent ved FynBus, Mikkel Henriksen, der fortæller til Fyens, at de fleste af bussens passagerer var skoleelever.

“Der var 15-20 passagerer i bussen, og det var primært skoleelever. Umiddelbart har ingen set noget eller reageret på påkørslen,” fortæller han.

Den ramte persons konkrete tilstand er ikke oplyst.

Søndag eftermiddag indløb der en tragisk melding ved alarmcentralen om en kvinde, der befandt sig på togskinnerne.