Melding om brand i Bauhaus

Sent torsdag aften udspiller der sig dramatiske scener på den københavnske vestegn.

Adskillige udrykningskøretøjer har sent torsdag aften fundet vej til en melding om brand i Bauhaus.

På redaktionen har vi modtaget mange tips om, at branden på Industridalen i Ishøj, hvor Bauhaus ligger, kan ses helt fra motorvejen.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Flere udrykningskøretøjer er ankommet til stede.

Det forlyder blandt andet, at det skulle være taget, der er ramt af branden.

Billeder fra stedet viser også, at en ambulance er ankommet til Bauhaus, hvor brandfolkene bevæger sig rundt ved en trappe.

For nuværende er intet dog bekræftet fra officielle kilder.

Derfor vides det endnu heller ikke, hvordan den formodede brand skulle være startet.

Presse-fotos.dk følger dog sagen og opdaterer, når ny information kommer frem.