Se billeder fra den store skovbrand i Jylland nederst i artiklen
Tirsdag aften er brandvæsenet rykket talstærkt ud til et skovområde omkring Højkolvej i Them lige syd for Silkeborg.
Her er beredskabet kaldt ud, efter en større naturbrand er brudt ud.
Presse-fotos.dks udsendte er også til stede i området.
“Der er ekstremt meget skov, der er udbrændt. Brandvæsenet har fået slukket det meste, men de fortsætter med efterslukning,” siger vores udsendte.
Billeder fra stedet viser, at en større skovområde er fuldstændig kulsort som følge af branden.
Der er ikke oplysninger om, at nogen personer skal være kommet til skade. Brandårsagen er på nuværende tidspunkt ikke kendt.






