‘Bruger motorsav for at komme ind’: Mand fanget mellem tonsvis af affald

Mand eftermiddag er en masse udrykningskøretøjer ankommet til et hus, hvor man er i gang med en større redningsaktion. En mand er fanget mellem bunker af skrald i sit hus.

Køretøjer fra Beredskabsstyrelsen, brandkøretøjer, patruljer og en ambulance er kørt ud til et hus, hvor en mand har brug for hjælp til at komme ud.

Vidner fortæller til Presse-fotos.dk, at manden ikke kan kan komme ved egen hjælp, da der er så meget affald og skrald inde i huset, som han nu er fanget i.

“Politiet, Beredskabsstyrelsen, en lægebil plus ambulance er herude. De er i gang med at iføre sig beskyttelsesværn. Der har været brugt motorsav for at kunne komme frem en person. Jeg har set, at de har måtte skærer gennem skraldet med en motorsav for at komme ind”.

(Artiklen fortsætter under billedet)

De mange køretøjer er fortsat på adressen og kommer til at være der i længere tid.

Sådan lyder meldingen fra Smutvej i Vordingborg, hvor de mange køretøjer fortsat er til stede.

Hos Sydsjællands og Lolland Falsters Politi kan man ikke komme med mange oplysninger om aktionen.

De kan derfor heller ikke bekræfte de oplysninger, som vidnerne kommer med.

“Jeg kan bekræfte, at vi er derude og der er ingen fare for borgere i området. Mere kan jeg ikke sige på nuværende tidspunkt”, lyder den korte besked fra Anders Dahl, der er vagtchef.

Samme dag er der kommet nye oplysninger om en tragisk dødsulykke. Nu kan politiet fortælle, årsagen til ulykken, som kostede en kvinde livet.