Adskillige skud affyret ved dagligvarebutik

Søndag formiddag er politiet massivt til stede ved en købmand, hvor der er blevet affyret adskillige skud. En mand er stukket af fra stedet.

Siden klokken 11 søndag formiddag har politiet været til stede i en lille by, hvor man rykkede ud til en melding om trusler.

Kort efter anmeldelsen ankom en patrulje til stedet og kort efter ankomsten var betjentene nødsaget til at affyre skud i området.

Der er i alt afgivet tre pistolskud, som er affyret af politiet.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Efter skudsalven er en ung mand set flygte fra Spar-købmanden i den lille by Asaa, som ligger i Vendsyssel.

Politiet har efterfølgende fundet en hvid varevogn ved Møllegårdsvej tæt ved Asaa Kirke og derfor har man tilkaldt vejhjælpen, som nu er i gang med at få bugseret varevognen.

Nordjyllands Politi kan ikke komme ind på, hvorfor man har affyret skud, men oplyser, at hændelsen ikke har nogen forbindelse til købmanden.

 “Vi har en sag, vi undersøger, som gør, at vi er til stede ved Spar, men det har ikke noget med supermarkedet at gøre. Vi arbejder på stedet, og så kan jeg ikke sige yderligere på nuværende tidspunkt, forklarer Torben Arendrup, der dog kan sige, at det drejer sig om trusler.”

Det fortæller vagtchef ved Nordjyllands Politi Torben Arendrup til TV 2 Nord.

Politiet oplyser også, at ingen er kommet til skade i forbindelse med hændelsen.

I en anden alvorlig sag er to kvinder røget i totterne på hinanden. Begge er hastet til hospitalet og den ene er blevet anholdt.