Blødende mand fundet ved busstoppested

Lørdag morgen er en mand kommet til skade ved et busstoppested og derfor rykkede flere udrykningskøretøjer ud til stedet.

Tidligt lørdag morgen fik politiet et alarmopkald, hvor anmelderen fortalte, at en mand var kommet til skade.

Der var en del blod på asfalten, som skabte uro i området og derfor rykkede både politiet, beredskabet og ambulancereddere ud til manden, som havde akut brug for hjælp.

Det fortæller vagtchef ved Københavns Politi til Presse-fotos.dk.

(Artiklen fortsætter under billedet)

“Vi har været ude i busskueret på Frederikssundsvej i Københavns Nordvestkvarter, da en mand blødte fra hånden. Han havde skåret sig på en flaske og måtte derfor lige en tur forbi hospitalet”, forklarer Rasmus Nielsen.

Der var store blodpletter på vejen og derfor fik beredskabet rullet slangerne ud og spulet blodet væk.

Hvordan manden er kommet til skade er endnu uvist, men der har ikke været grund til bekymring for borgerne i området.

Fire elever er involveret i ulykken – læs den nyeste udvikling her.