Motorcyklist kolliderer med bil: Hastet på hospitalet

Politiet og akutberedskabet er blevet kaldt ud til en ulykke, hvor mindst en person er blevet hastet på hospitalet.

Tidligt torsdag aften hastede politiet, beredskabet og ambulancereddere ud til meldingen om en kollision. En motorcyklist og en bilist var kørt sammen.

Ved ankomsten til stedet blev vejen spærret i den ene retning grundet udrykningskøretøjernes tilstedeværelse.

Det fortæller Presse-fotos.dks udsendte på ulykkesstedet.

(Artiklen fortsætter under billedet)

“Mindst en person er kommet til skade i forbindelse med kollisionen og ambulancen har netop kørt fra Esrumvej i Helsingør”, lyder tilbagemeldingen.

Hos Nordsjælland Politi kan vagtchefen bekræfte, at motorcyklisten er kørt på hospitalet efter sammenstødet.

“Vi er netop blevet færdige derude og motorcyklisten skal lige en tur forbi hospitalet, da man klager over smerter i nakken. Der kan muligvis være tale om knoglebrud, men det er noget hospitalspersonalet får kigget nærmere på”, lyder det fra vagtchef Jakob Tofte.

For blot én dag siden mistede en motorcyklist livet i en ulykke. Den unge mand mistede herredømmet over motorcyklen og røg af den i et sving.