Motorcyklist mister livet i ulykke

Onsdag er politiet og redningsmandskabet massivt til stede ved et færdselsuheld. Der er blevet helt spærret.

Tidligt onsdag aften er der sket et alvorligt uheld, som har kostet en motorcyklist livet.

Vejen er blevet spærret i begge retninger og politiet opfordrer alle til at søge alternative ruter.

Der er flere lægebiler på stedet og politiet er i gang med at undersøge ulykken.

(Artiklen fortsætter under billedet)

De mange udrykningskøretøjer er fortsat på Ny Præstøvej i Næstved og kommer til at være der i længere tid.

“Vi arbejder fortsat på stedet og en bilinspektør et tilkaldt. Der er tale om et solouheld med en MC og føreren er afgået ved døden”, skriver Sydsjællands og Lolland Falsters Politi på X.

Det er endnu uvist, hvordan motorcyklisten er kommet galt afsted, men bilinspektøren er i gang med at undersøge, hvad der er gået forud for ulykken.

Motorcyklistens pårørende er underrettet.

Omkring samme tid onsdag er der sket et andet alvorligt uheld. Her er to biler kørt sammen og føreren af den ene bil har mistet livet.