Søndag formiddag klokken 10.30 blev Nyvang nok en gang overtaget af nazisterne, en time efter at dørene blev åbnet til det stort anlagte totalteater.
“Nyvang Besættes” er et totalteater, hvor I som gæster oplever små og store dramaer helt tæt på, sådan skriver Oplevelsescenter Nyvang i Holbæk om dagens forestilling.
Det er godt og vel 85 år siden, at Danmark blev besat af nazisterne. I dag fremviser et totalteater lidt af den gamle historie.
(Artiklen fortsætter under billedet)

‘Derfor vil I blandt andet kunne støde på den unge kommunist, der kæmper for sine overbevisninger, spotte den engelske pilot på flugt eller se Gestapos pejlevogn, der søger efter illegale radioer’.
Man kan dagen igennem besøge Nyvang og få syn for sagen for, hvordan det har set ud tilbage i krigens grusomme tider.
‘Hør blandt andet om livet i det bomberamte England og deltag i sikkerhedsøvelser, når luftalarmen lyder.
På engen ved Mejeriet finder I en tysk militærlejr og et felthospital – og Luftwaffe har besat området ude ved Nyvangs hangar. Kort sagt: det bliver en tidsrejse til en dramatisk periode i landets historie’, skriver de på deres hjemmeside.
Hold øjne og øre åbne derude, der er noget at opleve og opdage hele dagen igennem.





















