Blå blink i bybilledet: Gågade afspærret

Lørdag aften er udrykningskøretøjerne hastet ud, da der er kommet melding om brand i en lejlighed.

Både politiet og beredskabet er ankommet til meldingen om brand i en lejlighed og de mange udrykningskøretøjer spærrer vejen.

Ved ankomsten til stedet har der været en del røgudvikling på stedet, men branden har ikke nået at udvikle sig til en alvorlig situation.

Det fortæller Presse-fotos.dks udsendte på stedet.

(Artiklen fortsætter under billedet)

“Brandvæsnet er tilstede på Museumsgade i Christiansfeld, hvor meldingen lød på brand i en lejlighed. Der er dog tale om en mindre brand, som er kommet under kontrol”, lyder tilbagemeldingen.

De mange udrykningskøretøjer spærrede på stedet, men alle er nu kørt igen og der er igen fri passage på stedet.

Samme aften er en massiv udrykning sendt ud til en overtændt villa. Der er blevet sendt assistance til stedet.