Flere ambulancer haster ud til voldsomt uheld

Mange udrykningskøretøjer er rykket ud til et alvorligt uheld, hvor to biler er kørt hårdt sammen.

Både politiet, beredskabet og flere ambulancer er tidligt onsdag aften rykket ud til et færdselsuheld, hvor to bilister er involveret.

Den ene af de to biler holder midt på vejen, mens den anden er kørt af vejbanen og havnet i vejkanten.

Vejen er blevet spærret delvist og beredskabet er i gang med at få de smadrede biler flyttet helt væk.

Der er to ambulancer på stedet, lyder det fra Presse-fotos.dks udsendte.

(Artiklen fortsætter under billedet)

“Vejen er spærret i den ene retning og der har været to ambulancer på stedet. De er netop kørt herfra med blå blink, men det er uvist, om personerne er blevet taget med til hospitalet”, lyder tilbagemeldingen fra Næstvedvej i Rønnede.

Ifølge den indledende melding var der røgudvikling fra den ene bil, men beredskabet fik styr på situationen inden bilen nåede at bryde i brand.

Det har ikke været muligt at komme i kontakt med Sydsjællands og Lolland Falsters Politi og derfor er det uvist, om der er tale om alvorlig personskade.

Onsdag eftermiddag er 12 personer blevet ramt af en bil, da den bragede ind i en menneskemængde. Nu kan politiet komme med flere oplysninger om den alvorlige hændelse.