Thomas Helmig og Claes Antonsen udødeliggjort i Lego

Arkivfoto: Thomas Helmig ved årets ‘Robert Rrisen 2025’.

De har spillet sammen i over 40 år. Nu bliver Thomas Helmig og Claes Antonsen hyldet i Legoland for deres venskab og musikalske samarbejde.

Sidste sommer tog flere kunstnere afstand fra trommeslager Claes Antonsen.

Han blev nemlig centrum for en massiv shitstorm i den danske underholdningsbranche i forbindelse med DR-dokumentaren ‘Sexisme i musikbranchen’.

Selvom han ikke blev nævnt med navn, kom det frem, at dokumentaret blandt andet tog udgangpunkt i hans sexistiske udtalelser.

I programmet ‘Toppen af poppen’ skulle han angiveligt gentagne gange have kommet med sexistiske bemærkninger. Trommeslageren undskyldte efterfølgende offentligt for sin upassende adfærd.

Som følge af mediestormen afsluttede kunstnere som Medina, Sanne Salomonsen og Andreas Odbjerg dog deres samarbejde med Claes Antonsen, og trommeslagern trak sig ligeledes fra sit band ‘The Antonelli Orchestra’.

Barndomsvenner fra Aarhus

Siden da er han vendt tilbage bag trommerne, og ‘The Antonelli Orchestra’ skal i den kommende tid spille over 20 koncerter landet over.

Midt i stormens øje var der dog ikke fuldkommen tavshed fra branchen.

Thomas Helmig valgte nemlig at stå ved deres mangeårige samarbejde og lod Claes Antonsen medvirke på sit nyeste album ‘Sortedam’.

De to er barndomsvenner fra Aarhus og har spillet sammen i over 40 år.

(Artiklen fortsætter under opslaget)

Helt særlig hyldest

Og netop det mangeårige samarbejde er nu blevet hyldet med en særlig ode til deres fælles hjemstavn.

Det nye Aarhus-område i Legoland har nemlig lavet en Lego-figur af både Thomas Helmig og Claes Antonsen.

Det afslører sidstnævnte i et opslag på Instagram.

‘Når det regner på præsten, drypper det på degnen. Nu er jeg sgu også lavet i Lego, lige bag ved Thomas… i det nye mini Aarhus i Legoland. Go’ weekend og start scooteren,’ skriver han i opslaget.

Teksten er lagt over en video af den lille scene i, som flyder på åen, forrest står Thomas Helmig helt i hvidt og er flankeret af flere miniaturefigurer.

Det nye Aarhus-område i Miniland dækker 310 kvadratmeter og har været på tegnebrættet siden sommeren 2023.

Fredensborg Slot håber at opspore et maleri, der har været forsvundet siden 1919, før deres kommende udstilling åbner.