Regionernes økonomi for 2024 er landet stort set på nul, men der er voksende pres på investeringerne i sygehusbygninger og medicoteknisk udstyr.
De fem danske regioner holdt samlet set driften inden for de aftalte rammer i 2024. Ifølge nye regnskabstal fra Danmarks Statistik brugte regionerne 138,86 milliarder kroner på sundhedsområdet – en anelse under den aftalte ramme på 138,95 milliarder kroner. Det svarer til, at regionerne samlet er én promille under den tilladte driftsudgift.
Det skriver Danske Regioner i en pressemeddelelse.
Danske Regioner fremhæver, at det på trods af stigende udgifter, især til sygehusmedicin, lykkedes at holde budgettet på plads. Samtidig blev målsætningerne i den nationale akutplan for sygehusvæsenet indfriet, herunder at få ventetiderne ned på niveauet fra før coronapandemien.
I alt blev der i 2024 foretaget over 1,3 millioner offentligt finansierede operationer, hvilket er en stigning på 2 procent i forhold til året før.
Flere penge til psykiatrien – og dyrere medicin
Psykiatrien blev endnu en gang politisk prioriteret i 2024. Regnskaberne viser, at der blev brugt godt 11,4 milliarder kroner på området – en stigning på 508 millioner kroner sammenlignet med 2023.
Udgifterne til sygehusmedicin steg samtidig kraftigt med 479 millioner kroner og landede samlet på over 10,5 milliarder kroner. Det svarer til en vækst på 5 procent på blot ét år – den højeste stigning siden 2018. Medicinforbruget, især af nyere specialpræparater, fortsætter dermed med at være en betydelig budgetudfordring for sundhedsvæsenet.
Anlægsinvesteringer over budgettet
Mens driften holdt sig inden for de aftalte rammer, ser det anderledes ud på anlægsområdet. Regionernes samlede anlægsudgifter oversteg rammen på 3,75 milliarder kroner med 330 millioner kroner.
Ifølge Danske Regioner skyldes overskridelsen et markant pres på modernisering og renovering af ældre sygehusbygninger samt stigende udgifter til medicoteknisk udstyr, der er nødvendigt for at opretholde tidssvarende behandling.
Samtidig er mange af regionernes store kvalitetsfondsbyggerier – de nye supersygehuse – i afsluttende faser, hvilket betyder, at udgifterne på disse projekter stadig er høje.
Ifølge en rapport fra Sundhedsstrukturkommissionen er der et betydeligt vedligeholdelsesefterslæb på de danske sygehuse. Kommissionen vurderer, at der på landsplan er behov for investeringer på over 10 milliarder kroner frem mod 2035 alene for at holde bygningerne på et acceptabelt niveau. Desuden påpeger kommissionen, at presset på sygehusmedicin ventes at fortsætte i takt med, at flere avancerede og dyre behandlingsformer bliver standard i patientbehandlingen.
